Kranio-Sakral Terapi kan måske hjælpe dig!

TIDSBESTILLING:
Mail: lene@krop-terapi.dk
Kontaktformular under "kontakt" her på hjemmesiden.
Tlf. 5194 0199 (Du er velkommen til at lægge en besked på telefonsvaren).

 

Hvad kan Kranio-Sakral Terapi hjælpe på:

Alt hvad der er påvirket af nervesystemet! De områder jeg arbejder mest med er:

Hovedpine/migræne
Piskesmæld/nakkeproblemer
Hjernerystelse
Bækken/rygproblemer
Mavesmerter og andre fordøjelsesrelaterede problemer
Søvnproblemer
Indre uro og stress
Koncentrationsbesvær/indlæringsproblemer

Du kan komme med mange forskellige grunde til at ønske en Kranio-Sakral Terapi (KST) session. Nogle mennesker har forsøgt sig med andre etablerede behandlingsformer uden effekt og ønsker nu at prøve en ny tilgang, hvilket mange oplever med KST. Andre fortæller, at de foretrækker den meget skånsomme og blide men alligevel dybdegående terapiform, som Kranio-Sakral Terapi er kendt for.

 

Hvad kan du opnå ved en behandling?

I løbet af og efter Kranio-Sakral Terapi (KST) behandlingen kan du opleve en følelse af dyb afspænding og afslappethed. Dit KST system kan efter en behandling selv arbejde videre i flere døgn, hvorfor det nogle gange kan være svært at evaluere en behandling, lige efter den er afsluttet. 

De fleste mennesker fortæller, at de efterfølgende har opnået en betydelig bedring af kroppens legemlige og psykiske tilstand efter en eller flere KST behandlinger. Dette gælder for både fysiske og mentale problemer. Graden af bedringen kan variere afhængigt af det specifikke problem. Nogle oplever en markant bedring og andre en lindring.

 

Hvordan foregår en behandling?

Sessionen foregår i klinikken ved 8765 Klovborg i rolige og behagelige omgivelser på landet. Ikke langt fra større byer som Silkeborg, Herning, Horsens, Vejle, Brande, Skanderborg og Ikast.

Jeg indleder som regel sessionen med nogle uddybende spørgsmål til dine symptomer og eventuelle tidligere skader, traumer eller belastninger. Ordet er frit, og du har mulighed for at give mig de informationer, som du mener kan have betydning i forhold til dine udfordringer. 

Under behandlingen er du som klient fuldt påklædt og ligger på en briks. Dog kan det ved rygbehandlinger nogle gange være nødvendigt at tage overdelen af. 

Der findes forskellige retninger indenfor KST. Den tilgang, som jeg har til terapien, er inspireret af biodynamisk KST, hvilket er en meget blid udgave af KST. Med denne blide terapiform er det muligt at lave en dyb og gennemgribende behandling. Det er ikke kraften af terapeutens tryk på kroppen, som vi kan måle udbyttet af - de blide greb går ofte dybere.

 

Beretninger fra tidligere kunder:

"Jeg har fået Kranio-Sakral Terapi hos Lene flere gange. Der er en utrolig afslappet og hyggelig/tryg stemning. Jeg døjer med spændinger i nakke/skuldre/lænd og har altid følelsen af at være "lettet" og har mere bevægelighed efter endt behandling. Så det kan jeg klart anbefale. Det hjælper ihvertfald mig.

Med venlig hilsen
Stine Bertelsen, Silkeborg

 

"Jeg har flere gange fået Kranio-Sakral Terapi hos Lene Kristiansen fra Krop & Terapi, fordi jeg har døjet med smerter i ryggen og halebenet efter et fald. Behandlingerne er meget blide, og der er en rolig og behagelig atmosfære. Efter behandlingerne har der været en meget mærkbar forskel, smerterne er blevet mindre, og jeg føler mig både lettere og mere rank i kroppen. Jeg kan varmt anbefale Lene som behandler, da hun er virkelig dygtig og professionel".

Biana Hartvigsen, selvstændig

 

”Jeg hørte ved et tilfælde om Kranio-Sakral Terapi, KST, og fik en hel del mere at vide ved at læse på nettet. Og da jeg var inde i en periode, hvor jeg havde svært ved at sove pga. hedeture og måske også lidt stress, tænkte jeg, at KST var et forsøg værd".

"Men jeg havde ikke lyst til at skulle køre ret langt for det, og fandt så frem til Lene, som virkelig har hjulpet mig til at få en meget mere rolig nat, hvad jo gør at dagen også bliver meget bedre. Jeg er også blevet meget bedre til at kunne sætte mig ned og slappe lidt af, hvilket jeg i meget lang tid haft meget svært ved".

"Jeg har helt sikkert tænkt mig at få en behandling mere, hvis behovet opstår. Tusind tak Lene”

Pia Jensen, Tørring

 

 

KST